ankomst

I sit and look at the sunrise.

En tåre triller nu ned af min kind.. har ikke kunne mærke noget før nu. Det var virkelig hårdt at sige farvel til bedsteforælderen. Jeg troede aldrig jeg ville stoppe med at græde igen…. Det tog også lang tid, hele vejen til KBH var frygtelig. Man kan bare slet ikke styre sine følelser.  Det var også virkelig hårdt at sige farvel til sine forældre.. virkelig meget! Mine øjne er helt ødelagt af at græde. En mand i lufthavnen måtte også komme hen til mig og spørge om jeg var okay.

Så tror man at alt går som det skal da man er kommet ind i gaten og venter på man skal flyve om et kvarter, men nej, så nemt skal det ikke være. Så er der tekniske fejl ved flyvet og det ville tage lidt over en time.

Perfekt…

Så måtte jeg jo tage hånd om sagen og finde ud af om jeg kunne nå mit næste fly. Da jeg kun vil have 30-40 min fra jeg lander til det næste fly letter…

Dem ved skranken mener ikke jeg kan nå det. Men mit selskab mener godt det ville kunne lade sig gøre, hvis det ikke bliver mere forsinket. Jeg prøver…

Nu sidder jeg i Chicago lufthavn alt gik som det skulle. Jeg har prøvet at skrive en besked til Lisa, men det kunne ikke lade sig gøre. En mand sige at det er noget man skal  stille den til med område nr. Det må jeg find ud af en anden dag. Så jeg ringede til hende i stedet, hvor den så gik på telefonsvare. Så jeg lage en besked på hendes telefon svare… og lige som jeg sidder og skrive dette ringede hun tilbage. Det var underligt at høre hendes stemme for første gang.

I den mange timer jeg har siddet i flyet nu. Har jeg bare sovet det jeg kunne. 

Jeg fik også læst alle minderne fra pigerne så komme der jo en masse tåre frem igen. Så en dag jeg få tid må jeg lige skrive til dem alle sammen. Mellem alle minderne var der så også et fra min mor der gik noget tid inden jeg kunne læse det da det var hårdt at se noget fra hende lige nu. Alle virker rigtig søde. Spørger faktisk om hjælp hele tiden. De papir i flyet kunne jeg b. La. ikke finde ud af. Jeg var bange for at min kuffert ikke var kommet med mit fly da jeg var meget forsinket. Da jeg kom til London var der også en dame der viste mig hvor jeg skulle hen og jeg fik et papir så jeg kunne komme meget hurtigere igennem det hele så jeg kunne nå mit fly. Næste stop Kalamazoo  hvor værts familie henter mig.

Så er jeg ankommet. Faren og milan hentede mig de virkede søde. Jeg er lige stået op og skal ned og møde moren lige som lidt. Er lidt nervøs of føler mig ikke helt klar til er snakke engelsk hele tiden. Men sådan er det jo.

Miss you