kender i den følelse hvor man bare har lyst til at gemme sig lang væk og aldrig mere komme frem? eller bare gemme sig under dynen og forsvinde lange væk.. Ja det gør i sikker alle samme i en eller anden grad. Tik tak tik tak....... hvert sekund føltes som flere minutter, hvert minut føles som flere timer. Er det helt seriøst ikke muligt at bare sådan lige at forsvinde, blive usynlig?
der er ingen ting der går min vej lige for tiden. jeg ved ikke en gang længer hvad jeg skal se frem til.
bare et godt ex. på i dag hvor tingende bare ikke går min vej: sne til "morgenmad", nu jeg sider med en bunke lektier jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med. et sprog jeg ikke længer forstår et kvid af. et ben der kun lige kan holde til at gå efter at have haft is på i en time. følelsen af at være Palle alene i verden. Dem man troede der måske rent faktisk ville være ved ens side lige til det sidste, ja hvad med dem?
hvorfor kan der ikke bare stå maj i min kalender?
ps. happy birthday too Milan tomorrow....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar